Aidt Kirke

 
 

Nyt fra menighedsrådet

Alle menighedsrådsmøder er offentlige og foregår i Sognehuset i Thorsø med mindre andet er angivet.

Dagsordner kan fås ved henvendelse til formand Agnete Ring, ringnete@gmail.com eller tlf. 20 10 24 61

Andre henvendelser om kirkens liv og vækst - forslag o.lign. kan også rettes til formanden eller sognepræsten


Mødedatoer for Aidt menighedsråd 2017

Torsdag 2/3 klokken 19.00

Onsdag 10/5 klokken 19.00

Torsdag 17/8 klokken 19.00

Torsdag 5/10 klokken 19.00

Torsdag 9/11 klokken 19.00

 

 

Aidt Kirkes historie

Kirkebygningen

Aidt kirke er opført i slutningen af det 12. århundrede, på en torp, i den sydvestlige udkant af byen, af samme navn. Kirken ligger ca. midt i sognet, som sammen med Thorsø og Vejerslev sogne, udgør Vejerslev –Aidt-Thorsø pastorat

I Vejerslev kirke hænger der på skibets nordvæg en tavle, med navnene på de præster, som har været i pastoratet. Skibet i Aidt Kirke er et langhus, som vender øst-vest. Den første kirkebygning på 23½ alen (ca.14.75m) og var uden tårn, men med en rytterknægt. Senere er kirken forlænget med 10 alen (ca. 6.30m), som kan ses på sokkelblokkene. De første er pænt tilhuggede, hvorimod de sidste er grovere forarbejdede. Materialer til forlængelsen stammer fra Vejerslev kirke, hvor man i 1713 nedrev en korsfløj. Om man her har bygget et tårn på kirken, vides ikke, men at eet er opført, er sikkert, da det senere er nedrevet.

I året 1757 var der et jordskælv, som rystede så meget på egnen, at mange af de kirker i området, som hørte under Frijsenborg, blev meget beskadiget. Thorsø kirke var dømt til nedrivning, da den var værst medtaget – at den ikke blev det, hvorfor den ikke blev det, vides ikke, men der er nok fundet en økonomisk udvej. En følge af rystelserne, kan være at tårnet på Aidt kirke, blev nedtaget i 1768, og kirken fik da igen en rytterknægt.

I 1856 gennemgik kirken restaurering, hvor man bl.a. nedrev et våbenhus på sydmuren. Samtidig byggedes skorsten, og en kakkelovn blev installeret. Kirken fik da varme under gudstjenesterne. I 1939 blev kakkelovnen udskiftet med caleofairfyr, i dag er der elvarme. De gamle vinduer blev udskiftet med jernvinduer, på nær det lille vindue i korbuen, som er fra den gamle kirke.

Til slutningen af 1800-tallet ca. 1870-80 var kirken pudset og hvidkalket, det blev da hugget af, så kirken fik det udseende den har i dag. I 1942 blev rytterknægten afløst som klokkestabel, da kirken fik sin nuværende tårn- bygning med våbenhus. Den 26. novb.1942 blev tårnet indviet, og den lille kirkeklokke var på plads. I våbenhuset hænger en tavle med oplysninger, som vedrører tårnets tilblivelse, navne på sognets beboere, som gav et beløb. Samtidig fik man 15.000 kr. fra Staten til ”fremme af arbejde”.I 2003 blev våbenhuset indre frisket op med nye farver og der blev ophængt en ny lysekrone (arv).

Den 5. januar 1946 blev en større klokke skænket af Grd.ejer Jørgen Marius Schøler, Overgårdsvej 19. Den blev indviet ved en højtidelighed i kirken på giverens fødselsdag. Kirken er således udstyret med 2 klokker. Begge klokker, den store og den lille, bruges ved særlige lejligheder.

I 2000 blev kirken testamenteret et beløb til et kirkeur. Urene er nu en realitet og kan ses på begge sider af tårnet. I efteråret 2005 er der installeret automatisk ringning. En århundredgammel tradition er brudt - graveren daglige ringning morgen og aften er en saga blot. Ringningen kan fjernbetjenes af graveren ved særlige kirkelige handlinger, når der er behov for det.

Det nuværende kapel med toiletfaciliteter, kontor og redskabsrum, blev bygget i 1985.

I skibet hænger 3 lysekroner, den første er skænket 15. juni 1905, af Maren Skjellerup, til minde om Grd. ejer Jens Koudal og hustru. Maren var en pige, som gik til hånde hvor der var brug for hende. Koudal`s havde kroen, her var hun en uvurderlig hjælp. Af hendes småpenge, bød hun på kaffe efter kirkegang, til dem som havde lyst ; ligeledes havde hun en stue til præsten, hvor han kunne klæde om. Maren flyttede efter kromandens død, sammen med kroenken, i et nyt hus i krohaven på Overgårdsvej 14. Kromandens var barnløse, så Maren arvede hvad de efterlod sig. Den næste lysekrone er skænket af lærerinde frk. Kammersgaard 1917. Hun var småbørnslærerinde i den daværende pogeskole. Den sidste er skænket af handelsmand Thomas Andreasen. På hver lysekrone er indgraveret giver.

Prædikestolen er skænket af salpetersyder Timme Klausen den 4. novb. 1659. Timme Klausen var ansat af Chr. 4. som salpetersyder på ”Salpetergaarden” (Pittevej 10). ”Salpetergaarden” var een ud af 15 gårde af slagsen rundt i landet. Gården i Aidt, var i drift fra 1632 til 1659. Her udvandt man salpeter af ammoniakken fra gulvene ( urin og spyt ). Dronningborg og Skanderborgs Lens beboere, skulle én gang årlig aflevere, ( ler el. jord ) til gulvene i såvel beboelse som stalde. Ved lensmandens hjælp, blev præsternes studerekamre undtaget, da det greb forstyrrende ind i deres gerning. Salpeteret blev udskibet fra Randers til Frederiksværk, hvor det blev brugt til fremstilling af krudt.

På nordvæggen i skibet, hænger et krucifiks, lavet af kunstneren Erik Heide fra Mors. Korset er af cedertræ beklædt med messing og selve Kristusfiguren er udskåret i moseeg. Denne nyere form for kirkekunst, er ophængt i 1972 og er et af de første som er udgået fra kunstnerens hånd.

I 2004 er der anskaffet nyt altertæppe og knæfald og stole blev betrukket om.(arvmidler)

I efteråret 2005, blev en ny messehagel anskaffet og indviet sidste søndag i advent. Messehagelen er rød.

Orgelet blev i 1913 skænket af købmand Smidt`s enke Ane Rasmussen, Overgaardsvej 56. Hun var født i Svendborg, hun kom hertil med sin mand i 1869. Han døde i 1877, 39 år gammel. Herefter drev hun købmandshandelen videre. Butikken lå ved den daværende Mondrupvej. I 1968 blev orgelet fornyet. Jysk Orgelbyggeri leverede et 5 stemmet orgel med anhængspedal. I år 2000 står det som et 7 stemmet orgel, da det er blevet udbygget med subbas.

Alterbilledet fra 1857, malet af T.M.Jensen, har i foråret 2006, gennemgået en restaurering/konservering på et atelie i Århus. Billedet var meget medtaget og er behandlet ud fra retningslinier, givet af Nationalmuseet. (Betalt af arvemidler)