Vejerslev Kirke

Nyt fra menighedsrådet

I samarbejde med Borger- og Kulturhuset og Idrætsforeningen er vi med til at skabe liv og vækst i sognet. Efter et veloverstået opstillingsmøde byder menighedsrådet velkommen til de to nye medlemmer Gurli Pedersen og Mette Lavbjerg Madsen og til Aase Lejsgaard, Inge Bugge og Vivi Østergård, som genopstiller. Vi ser frem til samarbejdet i de kommende 4 år.

Årets møder, der er offentlige, foregår i Sognehuset i Thorsø, med mindre andet er angivet:

8/3 Regnskabsmøde klokken 19.00

5/4 Ordinært møde klokken 19.00

10/5 Budgetmøde klokken 19.00

23/8 Kirkegårdssyn klokken 16.30 i Vejerslev Kirke

4/10 Ordinært møde kl. 16.30

8/11 Konstituerende møde kl. 16.30

Vejerslev Kirkes historie

Vejerslev-Borre sogn har i dag 317 folkekirkemedlemmer og 389 indbyggere.

Egnen og kirken

På borgen Ilenborg, beliggende ved Gudenåen i Tuniskrog, som er den spidse vinkel mellem Borre- åens udløb i Gudenåen, boede herremand Erik Staale. Han menes at have støttet udbygningen af den oprindelige kirke i Vejerslev da munkene kom, formentlig i sidste halvdel af 1100 tallet. Borgen er gået til grunde i 1300 årene under ”Den sorte død”, men området er ret specielt. Der er ca. 20 gravhøje. En tidligere langdysse/skibssætning er registerert her, men desværre ryddet for sten. Sandsynligvis er disse sten brugt til kirkebyggeriet, men de sidste blev brugt til etablering af pramdragerstien langs Gudenåen sidst i 1800 tallet. Vejerslev Kirke overtages og udbygges af benediktinermunke i slutningen af 1100. Benediktinerorden er fra Italien. Stiftet af Benedict af Nursia år 529 i Montecassino. Her grundlagde han det første kloster. Reglen lagde stor vægt på pligten til praktisk arbejde og nat og dag at overholde tidebønnen. Det benediktinske valgsprog: Ora et labora ( Bed og arbejd) Ansgar var benediktinermunk, ham lykkedes det at få udbredt kristendommen i Danmark. Der byggedes 135 klostre i Danmark, heraf 15 ved Gudenåen. Øm, Voer, Vissing, Veng, Sminge, Tvilum, Alling, Vejerslev I tidlig middelalder var kysterne ofte udsat for angreb og plyndringer fra bl.a. venderne. Der var mange forskellige konger i disse år, bl.a. Valdemar den Store, som sammen med Absalon drog i krig mod venderne. Absalon blev biskop i Roskilde, og kongen og kirken blev dermed sluttet sammen.

Kirken

Som dokumentation for Vejerslev Kirkes historie forefindes et tingsvidnedokument på Nationalmuseet, som er underskrevet af Abbed Ingemarius af Withersleff i 1203. Kirken bygges i romansk stil med typiske rundbuer, små vinduer og tykke murer. Den gotiske stil (fra Frankrig medio 1100 tallet) spidse buer og vinduer sniger sig ofte ind i byggerierne, som ofte er begyndt i romansk stil og afsluttet i gotisk stil. Placeringen i Vejerslev var hensigtsmæssig på grund af Gudenåen, som mange af de andre klostre, Veng, Øm, Tvilum, Randers. Rige forekomster af fisk i åen var hovedbestanddel af kosten. Ellers gav åen vandkraft til møller og papirfremstilling. Således er der i 1986 udgravet en mølle ved Tubækken, syd for byen og fundene kan dateres til år 1185. Selve klostret byggedes formentlig syd- sydvest for kirken. Der er i 1976 ved nedgravning af vandledning, konstateret en pikstensbelagt gang med murrester i siderne, gående fra syd op mod kirkens østlige ende. Sandsynligvis en løngang, idet der også var en indgang i den nordlige korsarms østside. Kirken består af et romansk vestparti. Mod nord 2 tilmurede rundbuevinduer, mod syd spor af 2 romanske vinduer. Der har sandsynligvis været et kor mod øst i jernal, som er udvidet i 1100 af munkene med et anseligt korparti og korsarme. Alle 3 dele fik apsis, og byggedes på tilhuggede granitkvadre over skråkantsokkel. Vinduet i korsarmen er oprindeligt. I vestfagets nordøstlige hjørne ses en kragsten med slynget orm, som formentlig har været kragsten i den romanske korbue. Oprindelige døre, står som nicher. I norddørens niche er indsat en sten med båndfletning. I syddøren er indsat profileret kragsten, formodentlig fra oprindelig korbue. I syddøren står en runesten, fundet i kirkediget i 1836 af lærer J. Christensen, med inskription: Iver huggede disse runer over sin broder Skalmi. Runestenen stammer sandsynligvis fra området ved Gudenåen med de mange gravhøje. I sengotisk tid indbygges i østpartiet otteribbede krydshvælv, mens vestpartiet beholder sit bjælkeloft Men allerede i 1250 forlader munkene igen Vejerslev. De flytter til Alling Kloster muligvis på grund af at der er for meget aktivitet og trafik gennem området og muligvis på grund af pestens hærgen i området. 

Det fremgår af historien at pesten hærgede voldsomt og lagde et par småbebyggelser i Knopdrup og Sønderby syd for Vejerslev helt øde, samtidig med størstedelen af befolkningen i Vejerslev. Ejerskabet af Vejerslev Kirke og bøndergårde i både Vejerslev og Borre overgår derved til Alling Kloster. Ligesom Aidt og Houlbjerg Kirker også overgår til Alling Kloster. Ved reformationen i 1536 overgår ejerskabet af kirkerne til kongen og således er det frem til 1672, hvor kong Christian den 5. opretter grevskabet Frijsenborg og skænker Mogens Friis et stort len i Midt- og Østjylland. Dette ejerskab indbefatter alle bøndergårde og 43 kirker i området herunder Vejerslev Kirke.

Grevskabet står nu for kirkernes vedligehold og det går hård for sig. Alle 3 apsis + sydlige korsarm forsvinder ved en meget hårdhændet istandsættelse i 1713 af grev Chr. Friis. Man har lukket hullet til og bl.a. brugt stenene til en udbygning af Aidt Kirke og andre steder, hvor det efterspurgte byggemateriale kunne bruges. Ved en stor jordrystelse den 1/11 1755 kom den midterste hvælving til at trykke muren, så kirken nærmest var faldefærdig. Både Aidt og Thorsø kirker blev samtidig stærkt beskadigedet. Ved restaureringen i 1854 blev skibets sydside skalmuret med røde mursten og der blev adskilt et rum i vestenden. I 1875 foretages igen en hårdhændet restaurering, og der opføres det typiske Frijsenborgtårn over vestgavlen, hvor der indrettes en forhal med indgang fra vest. Samtidig nedrives våbenhuset mod syd. Indflydelsen fra grevskabet Frijsenborg fortsætter helt frem til lensafløsningen i 1922 og kirken overgives til den lokale menighed.

Menighedsrådene oprettes i 1903, men der nævnes fortsat indflydelse fra grevskabet i de første år efter 1900. Vestbygningen istandsat igen i 1949. Her lægges bl.a. nyt gulv og gravrester under gulvene fjernes helt. Bemalinger i korbuen kalkes over, og et fyr etableres i et nyt kælderrum under kirken.

Interiør

Altertavlen er billedskærerarbejde fra 1595. Alterbilledet er af Poul Steffensen, født 1866 i Vejerslev. Billedet fremstiller Den gode hyrde. Prædikestolen er barok og fra 1717. Skænket af Randerskøbmand og skipper Niels Pedersen. Født i Borre 1665. Han forliste julenat 1717 ved den norske kyst med sit skib. Prædikestolen står på en støtte udskåret med profil af Moses med de 10 bud. Døbefonden har ringkædebort og palmetter på kummen. Fontefoden er firkantet og har relieffer på siderne. Dekorationen kendes fra 900 tallet. Hugget af samme mester som fontene i Gjern og Tvilum. Ringkæden er i den såkaldte Borrestil, kendt især fra Norge. Her ses en liggende mand med skjold og sværd. Han vender sig mod en angribende panter som vender hovedet bagud mod to løver omkring livets træ. På den fjerde side ses plantemotiver. På hjørnerne ses ansigter, som ser mod hvert deres verdenshjørne. De kan symbolisere Paradisfloderne, de fire evangelister eller de fire kirkefædre. Der er farvespor, okkerrød som baggrund og sort langs fodens arkadebuer. Fodens bukler kan minde om østlige sølvskåle. De rundbuede arkader ses også på et relikvieskrin fra Viborg, som er dekoreret i Mammenstil og dateres til o. 965, samtidig med Jellingstenen. I Viborg er der fundet sokkelsten fra en nu forsvundet kirke. På sokkelstenen ses arkader og ringkæder som på Vejerslevfonten. Planteornamenterne minder om de såkaldte orientbeslag på Vårbyskatten i Sôdermanland, som blev nedgravet o. 940. Krigeren på soklen har spidsovalt skold, hvilket skaber problemer med dateringen, da man kun har fundet runde vikingeskjolde. Men straks efter vikingetiden fik kavaleriet spidsovale skjolde, som beskyttede rytteren bedre, mens fodfolket fortsat havde runde skjolde. Fondekummen blev fundet i et stendige ved fattiggården o. 1900. Den var slået i flere stykker og måtte sættes sammen med cement. Den gamle fond blev givet til Skorup Kirke.

i 1869 (her tegnede Magnus Pedersen den) Epitafium er sat over præsten Anders Vinding, der døde 1682. I korsarmen er der 2 gamle sten, begge med korsstav og majuskelindskrift. De blev fundet på kirkegården ca. 1850. Det er ligsten over en mand og en kvinde som har haft storbetydning for kirken og kan dateres til før 1536. 2 sølvkranse skænket til pastor Kuhlmanns båre fra hhv. beboer i Aidt og menighedsrådene i Vejerslev-Aidt og Thorsø. 1 lysekrone fra gårdejer Rasmus Knudsen og fru Abelone i anledning af deres sølvbryllup i 1905. Grev Friis opfordrede dem til at betænke kirken ved den festlige anledning. 1 lysekrone fra gårdejer Rasmus Skov og hustru i 1932 Orgel fra 26. november 1989 Klokken er støbt i 1902.