Baby-salmesang

Baby-salmesang er efterhånden blevet et tilbud i de fleste kirker landet over, og giver børn og voksne en mulighed for at indtage kirken allerede fra livets begyndelse af, sådan som hverdagen nu engang ser ud – med bleer og sutteflasker – og lære salmer gennem fagter og leg.

Det er musik-pædagog Vibeke Skou, som står for sang/leg/bevægelse/oplevelser for de små, så de – sammen med de voksne, får en oplevelse af at være i kirkerummet, lytte til sange/salmer og musik – ja få en oplevelse sammen. Efter undervisningen vil der være tid til en kop kaffe/the og en snak.

Tilbuddet gælder alle småbørn med deres forældre/bedsteforældre i vores lokalområde, og foregår 1 gang om ugen i Aidt Kirke. Det er gratis at deltage

Med venlig hilsen

Menighedsrådene i Vejerslev-Aidt-Thorsø