Andagt til 5. søn efter påske

Andagten findes også på youtubehttps://youtu.be/Nv35FYN0UvE

Hilsen:

Nåde være med jer og fred fra Gud vor far og Herren Jesus Kristus

Velkommen til andagt her i Vejerslev kirke 5. søndag efter påske. Vi vil begynde med en bøn til Gud:

Bøn:
Herre, vor Gud,du, som er alle gode tings skaber og giver,dig bønfalder vi om store ting:Lad din Ånd blæse liv i vore tanker, så de bliver rette,og styre vor kurs, så de rette gerninger følger,ved vor Herre Jesus Kristus, din søn,som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,én sand Gud fra evighed til evighed.Amen

Episteltekst:
Apostel Paulus skriver i romerbrevet (kapitel 8 vers 18-28)

Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.  For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. 

Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se?  Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. 

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.

Amen

Prædiken:

Paulus taler om lidelser, længsel, håb og bøn. Han skriver til en lille kristen menighed i Rom for snart to-tusinde år siden, men ordene gælder også os i dag. For vi er også i en tid med lidelse og længsel, men der findes også håb og bøn.

Lidelse er en del af livet. For menigheden i Rom omkring år 50 var det måske forfølgelser, social udstødelse, eller andre ting som Paulus her hentyder til. Hvad er lidelse så for os i dag? Det kan vi måske bedst hver især svare på… Umiddelbart kunne man sige at en fællesnævner lige nu er Corona - for der er jo mange som lider og er døde af den sygdom. Heldigvis ikke så mange her i landet som andre steder i verden… Men epidemien påvirker os på mange andre måder – og vi er bare også forskellige… Så det der for den ene er en tiltrængt pause fra arbejdslivet, er for andre en ulidelig isolation og et ubehageligt brud med hverdagens rutiner… Men Corona er heldigvis ikke alt, det er bare det mest synlige fordi vi alle på en eller anden måde er berørt af det – desværre er der også så mange andre bekymringer, andre sorger og andre smerter. Til nogle lidelser kan vi få hjælp af andre, vi kan dele tanker og bekymringer med venner, familie, en præst eller en psykolog. Vi kan gå til lægen med vores smerter i kroppen og måske få en operation eller en pille der hjælper… Men lidelsen, smerterne og bekymringerne de har det ofte med at blive ved med at dukke op – livet og tilværelsen kan ikke bare sådan fikses én gang for alle. Som Jesus sagde ”Hver dag har nok i sin plage”. Og selv om vi kan få hjælp, så står vi alligevel alene med mange ting, vi må selv være i vores egen krop og hoved og selv tage vores eget liv på os, det kan andre ikke gøre for os…

Derfor kender vi nok godt længslen efter ”at det bliver bedre”. Ifølge Paulus er det ikke kun mennesket der længes efter ”at det bliver bedre” – efter forløsningen. Nej hele skaberværket har samme længsel… Som Paulus så poetisk udtrykker det: ”Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen.” Ja, jeg tror faktisk vi i dag forstår det bedre end de gjorde dengang, eller måske i hvert fald på en helt anden måde, for i dag ser vi konsekvenserne af hvordan mennesket ikke har varetaget sin rolle som vogter og hersker over naturen, men i stedet har udnyttet og overbrugt ressourcer, og er skyld i at klimaet bliver varmere, vandene stiger og dyrearter er trængte og uddør… Paulus hentyder til Adam, at han bragte tomheden ind i verden - men vi kan jo nok ikke tørre ansvaret for hvordan vi forvalter verden i dag, af på vores fjerne forfader.

Når Paulus så taler om håb, ja så får det også en større klang, end blot en flygtig menneskelig følelse. Og den frelse vi møder i kristendommen er ikke blot en form for psykologisk selvterapi. Nej, Håbet og frelsen gælder ikke blot en selv eller menneskeheden, men det hele – alt: Jorden, havene, dyrene, himlen, stjernerne – alt det skabte. Jesus var ikke blot en filosof med et fint budskab til menneskeheden, Jesus er Guds frelsende genoprettelse af hele kosmos. Det kristne håb er ”om barnekår, vort legemes forløsning”. Barnekår er at være børn af Gud, at leve og tage imod livet som kun et barn kan, i tillid og åbenhed, tro mod nuet: Vort legemes forløsning, at blive fri til at leve uden de begrænsninger som der bliver flere og flere af jo ældre man bliver – både de fysiske og mentale, der hvor vi længes efter helbredelse, tilgivelse og frihed.

Håbet rækker ud i fremtiden. Og Paulus har jo nok ret når han siger at ”et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb”. Men håbet drejer sig ikke blot om noget engang ude i fremtiden. Håbet må derfor ikke være en undskyldning for ikke at tage livet på sig, det må ikke blive en sutteklud til blot at acceptere tingenes tilstand, til at give op og resignere. Håbet må ikke blot blive dagdrømme, der får os til at negligere livet her. Nej, ægte håb er netop det som griber om os nu og her hvor vi er. Det er det som forandrer verden og os selv. Håbet er det som får os til at leve, kæmpe og vente med udholdenhed. Håbet hører ikke fremtiden til, men er netop det som binder fortid og fremtid sammen og giver nutiden meningen og retning.

Og vi er ikke ladt alene her i livet og verden, med vores lidelse, længsler og håb, Gud har taget del i livet med os. For som Paulus fortsætter, så kommer Helligånden os til hjælp i vores skrøbelighed. Og når håbet er skrøbeligt og når længslen slukkes og lidelserne fylder mest, så går Helligånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke – og så oplever vi måske engang imellem det som sluttede teksten af: ”at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud”

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. 

Bøn
lad os bede sammen:

Gud du ser vores lidelser, du kender vores længsler, Giv os dit håb

Kald på os og giv os din kærlighed så at vi også må opleve at alt virker til gode, for dem der elsker dig.

Helligånd kom os til hjælp i vores skrøbelighed. Hør os når vi sukker over livet. Bed for os når vi ikke selv kan finde ord. 

Gud dit skaberværk sukker og vånder sig og længes efter din forløsning. Tilgiv os Gud, når vi ødelægger dit skaberværk. Hjælp os til at vogte om livet og kloden.

Gud vær nær ved de ensomme, de sørgende og syge. Vær nær ved alle dem som længes efter dig og hør deres bøn. Giv tro til de vantro, håb til de håbløse, og kærlighed til dem der ikke længere har kærlighed.

Giv visdom til verdens ledere og udholdenhed til dem der kæmper for en bedre verden.

Lad dit lys skinne ud i alle universets mørke kroge.

Amen

Velsignelse

Herren velsigne dig og bevare dig.

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

Amen

4. søndag efter påske

Andagten er indspillet i Aidt kirke og er på youtube:

 https://youtu.be/zidi7x-45QY

Hilsen

Nåde være med jer og fred fra Gud vor far og Herren Jesus Kristus.

Trosbekendelsen:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Amen

Salme 736 "Den mørke nat forgangen er" vers 1-3

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/736

Tekst:

Dette Hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.« Johannesevangeliet 8,31-36

Amen

Virkelig fri – det lyder godt. Fri for corona. Fri for bekymringer. Fri til at gøre som man vil, fri til at være den som man gerne vil være. Det er som grebet ud af en dagdrøm. Hvis nu bare det var sådan og sådan - så ville alt være meget bedre…

Virkelig fri – er det måske svært helt at være som menneske, hvis man faktisk lever et menneskeliv. For jo mere vi lever livet, desto mere bliver vi også viklet sammen med verden omkring os og de mennesker som vi lever sammen med. De bånd som binder os, kan både være snærende og begrænsende, men båndene kan jo også være det som giver livet indhold og fylde. Som når kærligheden tvinger os, når vi får mål og mening gennem relationer, arbejde og alt der hører livet og hverdagen til. Så frihed er ikke nødvendigvis ingen bånd at have, men det er at være forbundet med det som er værd at leve for.

Jesus siger at sandheden skal gøre os frie. At sandheden kan sætte fri, det kender vi måske fra retsalsdramaet, hvor den uskyldigt anklagede, bliver frifundet og løsladt efter at det afgørende bevis har vist personens uskyld.Men netop fra retsalen ved vi jo også at beviserne nogle gange peger i den anden retning og viser at personen netop er skyldig og fortjener sin straf. Så at sandheden sætter fri – er noget af en påstand fra Jesu side – det er i hvert fald ikke altid det som vi oplever.

Denne Corona-tid er blevet mødt med opfordringen om at bruge tiden til at lære sig selv bedre at kende… Det skulle jo efter sigende være så godt at kende sig selv… men har vi virkeligt lyst til at kende sandheden om os selv? For det er ikke altid helt sjovt, eller særligt befriende at se sig selv i øjnene, at anerkende sine egne begrænsninger og fejl… Det er ikke altid sjovt at se sig selv i spejlet og se ”skønhedsfejlene” og alderens virkning… Nej – nogle gange er sandheden brutal og låser os fast… Så er den frihed vi længes efter er netop ikke sandheden, men dagdrømmene, eller det stærkt redigerede selvbillede – med udglattende filter på….

Jeg husker i gymnasiet at blive stillet spørgsmålet: Hvad ville du vælge? lykken eller ”at kende sandheden”. Et interessant spørgsmål at stille sig selv. Ønsker jeg at kende sandheden om Verden, Gud og mig selv? hvad nu hvis sandheden er at verden er meningsløs, Gud ikke findes og at jeg selv er total ligegyldig, ville jeg så ikke hellere blive i mine egne forestillinger, hvor der trods alt findes en Gud, hvor meningen venter på mig derude og hvor jeg har en eller anden form for værdi? Jeg ved det ikke helt – jeg hælder nok til det sidste, at en skrøbelig selvopfundet lykke trods alt er bedre end et potentielt lurende mørke af tomhed…

Men Jesus siger, at hvis vi bliver i hans ord, så skal vi lære sandheden at kende og sandheden skal gøre os frie. Sandheden om Verden, sandheden om livet, sandheden om Gud, og sandheden om hver af os – vil altså ikke knuse os men sætte os fri.

For ligesom vi hørte i teksten til sidste søndag så er Jesus netop selv Sandheden. Jesus er sandheden om verden, om livet, om Gud og om hver af os. Sandheden er at Gud elskede verden, så højt at Gud sendte sin egen søn for at frelse os. Sandheden om livet er at selvom det oftest ender med døden, så bragte Jesus opstandelsen ind i verden, så at der findes liv efter døden, veje ud af blindgyder, og håb i håbløse situationer. Sandheden om Gud er at selvom Gud er fjern og uforståelig og har skabt en brutal verden, så har Gud igennem Jesus vist sig som vores kærlige far, der er nær i vores liv, og som hører vores bønner. Og sandheden om hver af os, er at vi er skabt i Guds billede, at vi er elsket, har uendelig værdi og at der er håb for os…

Når vi kender disse sandheder, ikke blot ordene og dogmerne, men når de gamle briller og fordomme tages af og vi ser Sandheden som den er og tror - så bliver vi frie.

Leonard Cohen sang: Theres a crack in everything, That’s how the light comes in… ”Der findes revner i alt, det er der lyset kommer ind” - på en måde udtrykker disse ord lidt af den samme tro. At sandheden om livet ikke er et mørke vi skal holde ude, men at sandhedens lys skal lukkes ind gennem sprækkerne og lyse ind i vores egen lille forestillingsverden. 

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen

Fadervor:

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn, komme dit rige,

ske din viljesom i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

Apostolsk velsignelse:

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen. 

Postludium: "Den mørke nat forgangen er" - Jesper Madsen 1957-1999

Store bededag

Andagten findes på youtube:

https://youtu.be/qfgEHwdQn2o

Goddag og velkommen her i Thorsø kirke til en kort andagt Store bededag

 Mens de fleste andre helligdage har deres oprindelse i de bibelske fortællinger, så er Store bededag en særlig dansk tradition, som blev indført i 1686. Store Bededag var i sin tid tænkt som en bede og bodsdag. Men med tiden har den måske fået en lidt anden betydning for mange af os, og handler om varme hveder, en ekstra forårs-fridag og måske også konfirmationer. Sådan er det i hvert fals her i vores sogne, hvor vi plejer at fejre konfirmationer Store bededag. Det bliver der desværre ikke i år – de er nemlig blevet udskudt til september, for kirkerne er fortsat lukket for offentligheden indtil videre.

Men måske er der netop her en mulighed for igen at gøre dagen til en bededag. Der er i hvert fald nok at bede om. Verden er i en hastig forandring og hvis fremtiden ikke i forvejen var svær at spå om, så er den det i hvert fald nu. Måske har coronakrisen også haft store konsekvenser for dig og dit liv. Når vi ikke længere selv kan bære verdens tilstand på vores egne skuldre, når vi bliver rådvilde og modløse, så er det godt at vi har bønnen. Bønnen er også god i alle mulige andre situationer, men når livet kører ad lige landeveje har vi måske en tendens til at tænke, at vi nok skal klare det hele selv – at der ingen grund er til at blande Gud ind i det... Det er måske lidt dumt, for hvis Gud har skabt det hele – så er det nok lidt svært at få Gud til at blande sig uden om.

Bøn er mange ting. Det kan være at rette sine ord eller tanker til Gud. Men måske kan bøn også være meget andet og mere end det. Bøn kan findes i stilheden eller i larmen. Man kan bede for sig selv eller i fællesskab. Heldigvis er der ikke én rigtig måde at bede på, så vi kan forsøge os frem. Vi kan bede i ydmyghed eller vrede, bede med ord – eller uden, bede langt eller kort, bede i taknemlighed eller ud af ens nød. Bøn er når ens liv bliver en samtale med Gud – at man åbner sit hjerte for Gud, for hvordan man synes det står til – men også en åbenhed for at Gud kan tale til os og fortælle os hvordan Gud mener det står til. Hvis man mangler ord at bede, så kan man bede fadervor. Eller man kan bruge en bøn som andre har formuleret, f.eks Den hellige Birgittes bøn ”Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den.” eller den helt korte bøn ”Tak, hjælp, undskyld, amen”

Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Matt 7,7-11

Til sidst vi nu synge eller høre salme 588 ”Herre gør mit liv til bøn”

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/588

4. maj - om frihed

Denne tale er også på youtube:

https://youtu.be/RqYKeMbPbwE

For 75 år siden, d. 4. maj 1945 blev der i en radioudsendelse fra BBC i London læst op kl. 20.30” I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” Budskabet nåede hurtigt ud i hele landet. Befrielse var virkeligt værd at fejre, for 5 års undertrykkelse var ovre – Danmark var frit. Nu kunne hverdagen vende tilbage. Men ingenting blev helt som før –  genopbyggelsen skete ikke som ved et trylleslag, for Europa lå i ruiner og måtte gradvis bygges op. Og 2. verdenskrig havde gjort et uudsletteligt indtryk på menneskeheden. For det var tydeligt at den moderne civilisation kunne være mindst ligeså barbarisk som fortidens samfund. Ja, på mange måder var det endnu mere grusomt når ideologi og ondskab blev sat i system og blev bakket op af den teknologske udvikling. Det nazistiske regime undertrykte, forfulgte og slog mennesker ihjel på grund af deres etnicitet, religion, handikap eller politiske overbevisning. Befrielsen var derfor ikke blot enden på endnu en krig. Befrielsen betød frihed på mange måder. Dem der var i fangeskab og dem som havde overlevet KZ-lejrene blev sat fri, dem som var forfulgt, var flygtet eller havde skjult sig, kunne nu vende tilbage til livet igen. De almindelige danskere som var begrænsede på mange måder i deres og havde levet under skyggen og frygten for krigen kunne nu ånde lettet op. 

Det er et mærkværdigt sammenfald, at vi nu i dag 75 år senere oplever en anden form for besættelse. Nu er det ikke soldater og ideologier der lukker landet ned, men en epidemi som er over os, og hindrer os i frit at gøre som vi vil. Igen længes vi efter et frihedsbudskab til os, ligesom dengang: ”I dette øjeblik er coronavirusen endegyldigt besejret”… Sådan bliver det nok ikke helt denne gang. Befrielsen kommer nok nærmere i kraft af den gradvise åbning af landet, hvis vi forbliver på den grønne kurve. Når så der engang er en vaccine og vi har flokimmuniteten kan vi erklære os helt frie...

Mange mennesker længes efter frihed – at være frie som fuglen. For det er ikke kun når fremmede hære eller sygdomsepidemier hærger landet, at vi mennesker kan føle os ufrie, fanget, besat, begrænset og spærret inde. Der er mange ting der kan fange os her i livet. For modsat fuglen som kan fanges i et bur, så behøver vi mennesker ikke at komme i fængsel for at føle os fanget. Vi kan være fanget af livets omstændigheder, af sygdomme og mentale lidelser, af økonomiske begrænsninger, af ensomhed eller usunde relationer, af valg vi selv eller andre har truffet, af vores egne vaner og tankemønstre, af fortidens synder, eller frygten for fremtiden. 

Kristendommen har et budskab til alle os som længes efter frihed:

Jesus læste engang disse ord i synagogen i Nazaret: 

Herrens ånd er over mig,fordi han har salvet mig. Han har sendt migfor at bringe godt budskab til fattige,for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” Luk 4, 16-19 Amen

Jesus kom til verden for at sætte os fri, dér hvor vi har brug for frihed. Friheden er når problemerne løser sig, når de bånd der begrænser os forsvinder, når sygdommen helbredes og når gælden slettes. Men friheden er også ofte noget som indfinder sig som en flygtig fornemmelse eller følelse vi mærker på trods af alle de ting der begrænser os. Som når tunge skyer hænger over os og solen så bryder frem. Når en sang fra fortiden vækker gode minder. Eller når en god ven fortæller os at det hele nok skal gå. Frihed er at se andre muligheder hvor man før så begrænsninger. Frihed er at leve sit liv, under de forudsætninger man har, der hvor man er, med dem som man er sammen med. Frihed er at lære at elske sig selv og vide at man er elsket, på trods af alle de fejl og mangler man har. At blive sat fri er at finde modet til at kaste sig ind i kampen – at turde kæmpe for alt hvad man kært. For frihed i Kristus er at være bundet til ham og til sin næste.

Amen

3. søndag efter Påske (3. maj)

Andagten er på youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=InBxrGR_Z4w

Hilsen:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen

Evangelietekst:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.« Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.« Johannesevangeliet 14,1-11

Amen

Salme:

DDS 484 "Du som vejen er og livet"

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/484

Prædiken:

”Alle veje fører til Rom” – er der et ordsprog der siger… Det er da vist også rigtigt nok – sådan i store træk. altså hvis man altså ikke lige er på en ø eller på et andet kontinent. Så kan man vitterligt at forskellige kringlede stier eller ad lige motorveje køre til Rom – altså når der ikke lige er indrejseforbud.

Men hvis alle veje, sådan cirka, fører til Rom, gælder det samme så i livet? Fører alle livets veje og kringlede stier os så det samme sted hen? Finder vi alle før eller senere Gud eller meningen med det hele? På en lidt morbid måde kan man godt sige at alle livets veje fører os det samme sted hen. For vi dør jo alle en eller anden dag. Og det gælder alle lige meget hvor sundt eller usundt, godt eller skidt man har levet sit liv. På vejen mod døden er der dog stor forskel på hvordan livet leves, hvor livets veje fører en hen og hvordan tilværelsen udformer sig undervejs. Og man kan midt på livets vej spørge sig selv: Tog jeg mon de rigtige valg undervejs? Er jeg mon på rette vej?

Jesus siger i sin bjergprædiken: ”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” Matt 7,13-14

Der er altså ifølge Jesus kun én vej der fører til livet, i betydningen det evige og sande liv – men der er kun få der finder den vej… Så kunne man jo mene at man burde bruge livet på at lede efter denne snævre port og trange vej, som Jesus taler om. For vi vil vel gerne det rette sted hen? Men hvis flertallet ikke automatisk kan finde den rigtige vej, så kan vi jo heller ikke bare nøjes med at gøre som alle andre… Men hvilken sekt eller gruppe er det så lige der har fundet den rigtige vej? Der er jo så mange der mener at netop de har ret og at alle andre tager fejl... Og hvis kristendommen er den sande religion, hvilken version af kristendomme er mon så den rigtige?

Derfor jeg kan godt forstå Thomas, der siger til Jesus ”Vi ved ikke hvor du går hen, hvordan skal vi så kende vejen?” – for hvis Jesus kender den rette vej – så måtte han da gerne pege én i den rigtige retning – fortælle hvad man skal gøre, sige, tænke, spise – eller undlade at gøre, sige, tænke og spise for at opnå det evige og sande liv. Derfor går det jo slet ikke at Jesus sådan forlader sine disciple, nu hvor de slet ikke føler sig klar og ikke kender vejen, og ved hvad de skal gøre. 

Men Jesus giver et underligt svar. Han siger ikke: ”Jeg kender vejen – nu skal jeg fortælle jer hvor I skal gå hen”… Han siger heller ikke: ”nu skal I høre sandheden om det hele, før jeg forlader jer”. Og han siger heller ikke: ”her er ti gode råd til at få evigt liv”. Nej, Jesus siger: ”Jeg er vejen, og sandheden og livet;” Vejen er altså ikke et sæt livsregler eller en bestemt rute – det er en person –  nemlig Jesus. Sandheden er ikke nogle fastlagte svar eller dogmer – det er en person – Jesus. Og det evige liv findes ikke for enden af rejsen – men i mødet med personen Jesus.Hver især går vi på livets vej.

Der er mange retninger at følge, mange ruter at gå. Nogle har klare livsmål de følger, andre går på må og få. Nogle holder kursen – mens andre bliver slået ud af kurs. Nogle går på brede veje andre på snævre stier. Disciplene søgte nok, som så mange andre før og efter dem, at finde sandheden, leve det rette liv, finde den rigtige vej gennem livet. De søgte at finde Gud – og håbede på at Jesus kunne give dem nogle svar. Men disciplene fandt ikke Gud. Derfor spørger disciplen Philip om Jesus dog ikke ville vise dem Gud, før han forlader dem.

Disciplene kunne ikke finde Gud - for Gud havde allerede fundet dem. De ville ikke komme til at se Gud engang – for Gud havde allerede vist sig for dem. Jesus, Guds søn, havde været dér sammen med dem hele tiden. Mens de gik og søgte og ledte efter den rette vej, og efter svarene på det hele – så var det der allerede dér foran dem i kød og blod. Det er nemlig evangeliet, det glædelige budskab både til disciplene og til os i dag. At når vi søger efter de rette svar, den rigtige vej, det gode og sande liv - når vi søger og til sidst må opgive og give fortabt, så kommer Gud til os og siger, ”Jeg var der hele tiden”. På alle livets veje, i alle dets blindgyder og omveje, bedst som vi har mistet retningen, der møder Jesus os og siger ”Jeg er vejen” – og han tager os i hånden og siger ”Følg mig”. Derfor sigter vi ikke efter et lys for enden af tunnelen, for lyset følger os. Og derfor er det evige sande liv ikke blot et svagt håb, om at tiden engang strækkes ud i det uendelige, men det evige sande liv er at Gud har taget del i vores liv og verden her hos os og selv fylder tidens og livets ud.

Så kan det godt være at vi ikke altid ser det eller mærker det eller helt tror på det… men det skal vi ikke være så kede af, for det gjorde disciplene heller ikke selv om Jesus var lige foran dem. Vore egne veje må uundgåeligt lede os mod døden, men her på vores vej møder Jesus os og er selv vejen til livet. For selvom vi ikke finder Gud, så Gud finder os.

Amen

Bøn

Gode Gud

Tak for at du har fundet os, og går med os

Du ved hvor vi står i livet

Vi beder dig vis os gode veje at gå 

Fortæl os sandheder, der glæder os og som sætter os fri

Fyld vore livs tomrum op med: tro, håb og kærlighed

Jesus vær du Vejen, Sandheden og Livet

særligt her i denne Corona-tid,

hvor verdenssamfundet og mange mennesker er slået ud af kurs.

Du ved hvordan sygdom og angst har sit tag i mange.

Derfor beder vi om frihed og håb.

Amen

 

Salme:

DDS 721 "Frydeligt med jubelkor"

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/721

 

 

2. søndag efter påske (26. april)

Andagten er indspillet på youtube:

 https://www.youtube.com/watch?v=36_1scEVyK8

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus

Bøn

Gode Gud,

Ved dåbsfadets stille vand kaldes vi dine børn.

Korset som du tegner på os, tager frygten for alt ondt fra os.

Du leder os med Åndens kraft til et liv i grønne enge, hvor du selv vil passe på os.

Vi takker dig fordi du kommer til os som den store hyrde,og vi beder dig:

Lad os aldrig tvivle på hvem du er.

Hold vores sanser åbne, så vi kan høre din stemme og mærke trøstens stav, som du har givet os i hånden.

Lad os altid være hjemme i dit hus,

Fader, Søn og Helligånd, livets Herre.

Amen

Salme 23 fra det gamle testamente

Salmisten skriver: Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. Salmernes Bog 23,1-6

Salme 21 i den danske salmebog.

"Du følger mig på al min færd"

Se tekst: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/21

Johannesevangeliet kap. 10

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« Joh 10,22-30

Prædiken

I den første bibeltekst skrev salmisten: ”Herren er min hyrde”. Men er Herren også min og din hyrde? Eller har vi overhovedet brug for en hyrde i dag? Er det ikke lidt gammeldags, sådan at følge med flokken. Er det ikke sådan at vi gerne vil have lov til at gå vores egne veje, være vores egen hyrde, chefen i eget liv?Det er den svære balance vi skal finde i livet: både at være et selvstændigt individ, men også at finde vores plads i flokken.

For vi mennesker er flokdyr - på mange måder er det vores art store succes. For menneskeheden begrænser flokken sig ikke blot til familien, slægten eller landsbyen. Vi er jo en del af et land og igen en del af et stort globalt samfund som er uløseligt forbundet. På godt og på ondt. Det er jo tydeligt i disse coronatider, hvor smitten krydser grænser og hvor hver enkelte lands nedlukninger rammer alle andre lande økonomisk.

Hver af os er født til et liv i flokken – og lige meget hvor meget vi påberåber os at være selvstændige individer, så er flokdyrsmentaliteten dybt indkodet i os. Derfor gør vi nok for det meste det som vi har lært hjemmefra, og i store træk følger de fleste af os samfundets skrevne og uskrevne regler. Vi spejler os i ligesindede mennesker og efterligner hinanden bevidst og ubevidst. Så kan det godt være at vi oftere ser de små forskelle mellem os, men det er så nok fordi vi glemmer at der er langt større ligheder. Vi følger med flokken, men forsøger også selv at finde vores vej i livet.

Der findes mange hyrder i verden – mange som forsøger at få os, flokdyr, til at gå i den ene eller anden retning. Der er mange holdninger til hvordan man burde leve sit liv. Politikere, debattører, præster, dommedagsprofeter, livsstilsguruer, influencere og erhvervsfolk har mange forskellige - og også ofte fine - bud, på hvad og hvordan man kunne gøre livet og verden bedre. Men i mængden af gode forslag, så bliver vi hevet og trukket i forskellige retninger og kan have svært ved at finde den rigtige vej at gå - for ikke alle veje er lige gode at gå – ikke alt gør livet og verden bedre.

Jesus kalder sig selv for den gode hyrde og siger: ” Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”. Måske ville mange hellere have Jesus ikke som en hyrde, men blot som en inspirationskilde, et forbillede eller én blandt mange stemmer i larmen.Men i troen og i dåben er vi blevet en del af Jesu fåreflok. Derfor er Jesus ikke en hyrde i mængden af mange – nej Jesus er blevet vores hyrde. Hans røst taler også til os i dag om næstekærlighed, om tilgivelse og om Guds uendelige kærlighed til os. Hans taler også selvom vi ikke altid hører det, tror på det eller vælger at følge efter. 

På livets vej skal finde ud af hvilke værdier vi prioriterer, hvilken politisk holdning vi tager os og hvilken livsstil vi vælger. Vi skal med andre ord lære at være individer i flokken. Derfor er det som menneske nærmest umuligt ikke nogle gange at fare vild i livet. Det går sjældent kun af lige jævne vej, for der er både bakker og dale, uendelige ørkener og livgivende oaser på livets veje. Men på alle disse livets veje og afveje vogter Gud os som hyrden der passer på sine får – for Gud er den tålmodige hyrde der bliver ved med at kalde og lede, selv efter det ene fortabte får der bliver ved med at gå sine egne veje og som farer vild. Amen

Fadervor

Vor Fader, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn, komme dit rige,

ske din vilje som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød;

og forlad os vor skyld,som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren i evighed!

Amen

Velsignelsen

Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

Amen

1. søndag efter Påske (19. april)

Prædiken af Jakob Fink

”Den dag det blev påske for Peter”

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« Johannesevangeliet 21,15-19

Påskemorgen blev disciplene overvældet af miraklet. Jesus, som de troede var død og borte for altid, var opstandet. Opstandelsen havde vendt op og ned på hele deres verdens forståelse. Men efter øjeblikkets eufori stod de nok også med en masse ubesvarede spørgsmål. For hvad ville dette komme til at betyde for dem? Hvordan ville livet fortsætte efter denne oplevelse? På den ene side var alting forandret – døde kunne opstå. På den anden side lignede alting sig selv – verden og livet fortsatte sin vante gang.

Måske i mangel af bedre vendte disciplene tilbage til deres tidligere liv – de tog til Galilæa og begyndte at fiske, ligesom flere af dem havde gjort før de mødte og blev disciple af Jesus.Der på stranden ved Genesarets sø møder disciplene Jesus – de sætter sig på stranden og de tilbereder og spiser nogle af de fisk de netop har fanget. Dagens evangelietekst er den samtale som Jesus har dér på stranden med disciplen Simon Peter.

Simon var en af Jesu nærmeste disciple. Det var Simon der først havde sagt højt, at han troede på at Jesus var den lovede frelser - Guds søn. Jesus havde derfor givet Simon tilnavnet Peter – som betyder klippe – fordi Simon skulle være en klippe for de andre disciple. Skærtorsdag havde Simon svoret at selvom alle andre måske ville svigte Jesus, så ville han selv forblive trofast og endda villig til at gå i døden for Jesus.

Men da langfredag kom og Jesus blev taget til fange, så svigtede Simon Peter også. Så var han ikke længere nogen klippe, men skrøbelig som glas – og natten til langfredag nægtede Simon Peter tre gange helt at kendes ved Jesus. Langfredag havde Simon Peter ikke kun mistet sin ven og mester, Jesus, men han havde også mistet sig selv. Han var ikke den som han troede han var  – han kunne ikke kende sig selv.

Påskemorgen da Jesus opstod fik Simon sin ven tilbage. Men selv havde han jo stadigvæk svigtet langfredag aften – og det svigt forsvandt jo ikke bare lige. Simon havde ikke blot fornægtet Jesus én gang – så det kunne undskyldes som en enkelt svipser - nej, tre gange blev det slået fast at Simon hverken var en god ven eller en trofast discipel. Så en klippe for andre kunne han da slet ikke være.Dér på stranden ved Genesaret sø, spørger Jesus tre gange, om Simon elsker ham. Tre gange svarer Simon bekræftende, men tredje gang bliver han også bedrøvet og svarer ”Herre, du ved alt…”. Måske var han selv kommet i tvivl om sin egen kærlighed til Jesus, for han havde jo før været skråsikker uden at have efterlevet sine egne ord.

Jeg tror ikke, at Jesus spurgte Simon tre gange for at pine ham, eller fordi Jesus selv var usikker på Simon Peters kærlighed. Men Simon fik lov til at erklære sin kærlighed tre gange - ligeså mange gange, som han havde fornægtet ham. Jesus svarede ham med ordene ”Vogt mine lam” og ”vær hyrde for mine får”. Med disse ord tilgiver han Simon. For dermed siger Jesus at Simon stadigvæk har værdi, at han kan få en ny chance, at han stadigvæk godt kan være en klippe for de andre disciple. 

Påskemorgen havde Peter for første gang set den opstandne Jesus. Men her på stranden ved Genesaret sø oplever Peter påskens og opstandelsens betydning i sit eget liv. Han som havde mistet sig selv, han som havde svigtet i nødens stund – han bliver tilgivet og han får genfortalt sit værd. Han bliver sat fri fra fortidens fejl.Opstandelse er nyt liv. Og det nye liv sætter sig igennem på forskellige måder i verden og i menneskers liv. For Peter var opstandelsen at blive tilgivet. Det betød også at han blev indsat i rollen som leder af de første kristne. Simon blev ikke blot tilgivet fra sine fejl, men fuldt ud accepteret på trods af sine fejl. Og selvom Peter blev leder af den første kristne kirke og gjorde det så godt han kunne, lavede han fortsat fejl (det fortæller Paulus bla. om i Galaterbrevet kap 2 vers 11-21). Opstandelsen betød for Peter frihed fra fortidens fejl, men også en ny retning, når Jesus siger ”Følg mig”. Dermed blev Simon Peters egen og Jesu skæbne tæt bundet tæt sammen. Og som Jesus i dunkle ord hentyder til her på stranden, så endte Peter også sit liv med at blive korsfæstet ligesom ham.

I troen er vi ligesom Peter forbundet med Jesus. Vores skæbner er spundet sammen, og som den korsfæstede Jesus levede og led med os, så viser den opstandne Jesus os også, at vi lever i en verden, hvor opstandelse er mulig. Og ligesom blomsten der finder vej gennem asfalten, så finder opstandelse sted i det store og det små, når mennesker oplever tilgivelse, helbredelse, håb, frisættelse og nyt liv. Amen

Bøn:

Tak Jesus for påskens budskab

Tak for at din opstandelse også gælder os.

Lad os mærke opstandelsens kraft i vores liv.

Hjælp os til at høre din stemme, når du siger ”Følg mig”

og giv os mod til at gå med. 

Vi beder dig,

Kom med dit påskebudskab til dem,

som har det svært og dem som er ensomme.

Vær nær med din helbredende hånd og din trofaste trøst,

til dem som har fået revet gulvtæppet væk under sig af sygdom og død.

Giv visdom og udholdenhed til alle i verden der kæmper mod coronavirus,

og skån verden så denne plage snart forsvinder.

Amen.

2. Påskedag

Fortsat glædelig påske.

Her er et par af påskens kendte salmer:

https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/paaskeblomst-hvad-vil-du-her

https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/som-foraarssolen-morgenroed

Og et orgelstykke til dagen:

Jacques Boyvin: Grand Dialogue á 4 Chaeurs https://www.youtube.com/watch?v=RnlYAkyCdDE

Påskedag

Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået.” Luk 24,1-8

Andagt af Jakob Fink

Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden.

Umiddelbart så det ud til at historien om Jesus sluttede langfredag. Jesus døde - ligesom vi alle skal dø en dag. Jesu var dog nok noget mere uheldig end de fleste og fik en smertelig og ydmygende død, korsfæstet som en forbryder, forrådt og forladt. I dagene efter sørgede disciplene over Jesus og over alt det der havde virket så lovende, men nu blev til ingenting. Der findes tragedier med en ulykkelig slutning og komedier med en lykkelig slutning. Umiddelbart kunne var historien om Jesus en forfærdelig tragedie, hvis den sluttede langfredag. Mens at historien om Jesus kunne være en lykkelig komedie, hvis den sluttede påskemorgen.

Men historien om Jesus slutter hverken langfredag eller påskemorgen. I Markusevangeliet står der om påskemorgen, at kvinderne ”gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.” – det var altså ikke nogen god slutning eller fin lille afrunding, der her er tale om. Hvis Jesus blot var blevet i graven kunne disciplene have sørget og måske med tiden fundet trøst og en ny retning i livet. Men det som skete påskemorgen brød med alle forventninger, og det var altså ganske skræmmende og uforudsigeligt. 

Påskemorgen var ikke en afslutning – men det var en ny begyndelse. For historien om Jesus af Nazaret er på ingen måder afsluttet eller forbi. Jesus genopstod ikke bare, nej han lever i dag. Og historien om Jesus lever videre gennem alle dem der tror på ham, den lever videre der hvor kærlighed og tilgivelse sætter sig igennem i liv og handling. Påsken og opstandelsen var ikke en enkeltstående begivenhed, men det var en ny begyndelse for verden, og det blev et løfte til os om et liv efter døden og et håb om at der midt i alle livets afslutninger og små og store tragedier, dog findes nye begyndelser.

Bøn:

Kære Gud

Du som er lys og liv.

Tak for at du væltede den store sten fra graven påskemorgen,

vi beder dig, vælt de store sten væk som skygger i vores liv,

så vi kan følge Kristus ud af gravens mørke imod livet og fællesskabet.

Vær grunden under vores fødder og trøst og håb i vore hjerter

Vi beder dig,Kom med dit påskebudskab til dem,som har det svært, dem som er ensomme og dem der har mistet modet. Vær nær med din helbredende hånd og din trofaste trøst,til dem som har fået revet gulvtæppet væk under sig af sygdom og død.

Vær hos din kirke her og ud over hele jorden.

Amen

https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/krist-stod-op-af-doede

Orgelstykke udvalgt af Asbjørn Rosendal: Georg Böhm: Christ lag in Todesbanden, https://www.youtube.com/watch?v=Kf07cy2l-V4

Langfredag

Orgelstykke til langfredag udvalgt af organist Asbjørn Rosendal: J. S. Bach: O Mensch, bewein dein Sünde gross, BWV 622 https://www.youtube.com/watch?v=pClKYAArUFA

Andagt (af Jakob Fink)

”Ja, jeg tror på korsets gåde,

gør det, Frelser, af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

Ræk mig hånd, når øjet brister!

Sig: vi går til Paradis!” (Hil dig frelser og forsoner)

Langfredag er en gåde. Hvorfor Jesus måtte lide og dø på korset er svært at forstå, ja nok umuligt helt at fatte. Man kan have lyst til at spole hurtigt over langfredags lidelser for at nå frem til påskemorgens opstandelse og glæde. Men måske forstår vi bedre langfredag, når vi selv i livet møder modgang, lidelse og død. For dér i livets sværeste øjeblikke er der én som kender vores liv og forstår vores situation, og som selv har mærket det på egen krop. I livet har hver af os sit eller sine kors at bære – men Jesus valgte at bære sammen med os. Når vi tvivler og helt fortvivles, så råber Jesus solidarisk sammen med os ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt os?”. Langfredage er en del af livet – men påskens budskab er jo at historien ikke slutter der på korset eller i graven – men historien fortsætter med en tom grav påskemorgen. Og ligesom Gud efterlod ikke Jesus på korset, men genoprejste ham påskemorgen – så har Gud heller ikke forladt os.

Her kan du høre og synge med på ”Hil dig frelser og forsoner” både i en rocket version: https://www.youtube.com/watch?v=DK3DAcBadZQ

eller i en mere traditionel udgave:

https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/hil-dig-frelser-og-forsoner

Skærtorsdag

Skærtorsdag (andagt af Jakob Fink)
”Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: ”Tag det; dette er mit legeme.” Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: ”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.”” (Mark 14,22-25)


En skærtorsdag for mange år siden samlede Jesus sine disciple til påskemiddag.Det var under et trist fortegn at påskemåltidet blev spist, for Jesus gjorde det klart for sine disciple at én af dem ville forråde ham, og at dette derfor ville blive hans sidste måltid. Det var altså nok en lidt trykket stemning den aften, men måske forstod disciplene også at de her var en del af noget historisk, at de ord Jesus sagde her havde en særlig vægt og få en stor betydning fremover. Dette var Jesu egen sidste nadver (nadver betyder aftensmåltid), men samtidigt blev det de kristnes allerførste nadver. For lige siden den aften har kristne igennem tiden fejret og mindedes dette måltid på mange forskellige måder. For de ord Jesus sagde til sine disciple dengang gælder også i dag. Når han sagde om brødet ”Dette er mit legeme” og om vinen ”Dette er mit blod”, så var det for at vi kunne få fællesskab med ham. For at vi mennesker kunne få fællesskab med Gud og med hinanden.

Dette fællesskab er måske lidt svært at mærke disse dage, hvor man ikke må mødes, og da slet ikke komme i kirke og få nadver – og da overhovedet slet drikke af det samme bæger. Og ligesom den første skærtorsdag er der også en trykket stemning i dag, mest på grund af corona, men også når vi husker på at det i dag er 80 års dagen for den danske besættelse.Men det kristne fællesskab findes ikke kun i kirken søndag formiddag. Troen, håbet og kærligheden bærer vi jo med os ud i livet, i hverdagen og med os i disse underlige tider. Derfor findes det kristne fællesskab også i aften. Om man så sidder med sin familie eller alene for sig selv, om man spiser lam eller leverpostejsmadder, om man er i Danmark eller i udlandet, så er det godt at vide at man ikke er alene.


Bøn:

Tak Jesus

at du vil have fællesskab med os

Tak at du gav dit liv for os.

Hjælp os til at give os selv til hinanden – så vi ikke lever for os selv.

Giv kærligheden gode kår i disse dage.

Lad håbet blomstre.

Og giv os tro på at du er med os.

Amen
Orgelstykke udvalgt af organist Asbjørn Rosendal:


J. S. Bach: Schmücke dich, o liebe Seele, BWV 654 https://www.youtube.com/watch?v=NqSEPo6twLI

Palmesøndag

Palmesøndag

”Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem.  De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og Jesus satte sig derpå.  Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

Hosianna, Davids søn!

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!

Hosianna i det højeste!”

 

Palmesøndag mindes vi Jesu indtog i Jerusalem. Påskeugen begynder festligt: Jesus kommer ridende ind i Jerusalem på et æsel og palmegrene bliver strøet foran ham. Folkeskaren er ude af sig selv af begejstring, og spørger sig selv: Er dette den lovede Messias? Er det nu at Gud vil frelse jøderne fra romernes tyrani? Forventningerne er store og de råber ”Hosianna”, et ord fra hebraisk, der betyder ”frels dog!”

Men påskeugen har både højdepunkter og lavpunkter. For nok begynder det Palmesøndag med begejstring og det kulminerer Påskemorgen med opstandelsen. Men undervejs skal Jesus jo så grueligt meget igennem, forræderi, lidelser og død. Få dage efter Jesu indtog i Jerusalem råbes der ikke længere ”Hosianna”, men ”Korsfæst ham”.

For Jesus indfriede ikke forventningerne til ham som den kommende Messias. Han blev ikke den konge som mange havde håbet, for romerne herskede jo trygt videre i Israel. 

Guds planer var noget anderledes end nogen helt havde forudset. Jesus blev ikke en jordisk konge, men derimod var Jesus Guds egen søn, der tog del i vores verden og liv – ikke blot for at redde et enkelt land, men for at frelse alle mennesker. Ja, Herrens veje var og er uransaglige.

 

Disse underlige coronatider fremkalder også spekulationer og forskellige forventninger til fremtiden. For er der overhovedet nogen mening med det som sker i verden? Og hvis Gud findes, og er kærlig og almægtig – hvorfor tillader Gud så at alt dette sker?

Det er nok de færreste af os der tør gisne om dette og give et svar. Og det er nok også bedst at lade være – for der findes så mange dårlige og forkerte svar. Om nogle år er vi nok klogere på hvilke konsekvenser den nuværende krise fik, og hvilke forskelligrettede meninger og moraler der kan drives ud af vores egen og samfundenes ageren.

Kristendommen giver heller ikke entydige svar på alting. Troens rolle er heller ikke at kunne forklare alting eller at kende svaret på det hele - hverken forud eller bagud. Men troen åbner op for, at der midt i det meningsløse og retningsløse kan findes mening og retning. Jesus insisterede på at Gud er som en kærlig forælder – og det på trods af at verden og livet også er fyldt med lidelse.

Påsken og opstandelsen er budskabet om at der findes håb, liv og sejr – der hvor alt var håbløst, dødt og tabt. Og så er påsken budskabet om at Guds kærlighed på helt uforudsigelige måder viser sig i verden og i vores liv.

 

Bøn:

Almægtig Gud

du som elsker os og kalder os dine børn.

Hosianna – frels os!

 Midt i verdens kaos, midt i angst og sorg – så lad os mærke din kærlighed i vores liv.

Giv os håb, mening og retning, der hvor vi er.

Giv kræfter til alle der kæmper mod corona, hver på deres måde i samfundet og derhjemme.

Velsign vort land og samfund og beskyt os.

Hver nær overalt i verden, hvor folk kæmper for deres liv.

Lad ikke hverken corona, kirkelukninger eller andet skygge for Påskens budskab til os i år.

Amen

https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/goer-doeren-hoej-goer-porten-vid

Andagt til d. 29. marts

Andagt ved Jakob Fink (til d. 29. marts)

”Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: ”Herren er med dig, du benådede!” Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: ”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.”” (Luk 1,28-30)

Denne søndag er det Mariæ bebudelsesdag. Det fejres at englen Gabriel kom til jomfru Maria i byen Nazaret og fortalte hende at hun om ni måneder ville føde et barn (nemlig Jesus). Det passer faktisk meget godt med at der er sådan cirka ni måneder til juleaften. Det er måske lidt tidligt allerede nu at glæde sig til jul, for julen kan jo netop lige nu føles meget langt væk. For der er så mange uvisheder om hvordan Danmark og verden ser ud ikke blot om ni måneder, men også bare i næste uge eller næste måned…Alligevel tror jeg at mange af os ser frem og håber på at det bliver lidt lysere igen om nogle måneder. Vi håber på at tiden vil læge alle sår – eller flade kurven, som man siger for tiden. Vi håber på at vi selv og vores nærmeste ikke bliver ramt af virus. Vi håber på at vores lokalsamfund, vores land og den verden, vi er en del af, kommer igennem denne krise nogenlunde med skindet på næsen. Så vidt vi ved, bliver coronakrisen ikke verdens undergang, og der skimtes lys for enden af tunelen ( - det skal nok blive jul igen:) )Frygt lammer os og lukker ned for livet og mulighederne – men befriet for frygt, så åbner verden og livet sig op – som de forårsblomster vi ser udenfor… Og englens ord til Maria gælder også os i dag: ”Frygt ikke”. For med hele sit liv, sin død og opstandelse viste Jesus os, at vi mennesker har fundet nåde for Guds øjne: nåde for fortidens fejl, nåde i nutidens usikkerheder, og nåde til med åben pande at gå ind i fremtiden.Efter englens besøg oplevede Maria sidenhen mange ting i sit liv som var frygtindgydende eller angstprovokerende: at skulle føde i en stald, at flygte til Egypten, at se sin søn blive korsfæstet. Men englens ordene tog hun med sig igennem det hele. ”Frygt ikke, for du har fundet nåde for Gud!”

Bøn:

Gud vor far

Tak for at vi er i dine hænder.

Du kender vores frygt og angst, vores skyld og skam.

Fortæl os at vi ikke skal frygte,og lad os vide at vi har fundet nåde for dine øjne, åben livet og fremtiden op for os.

Beskyt os og vores nærmeste, værn vores lokalsamfund, velsign Danmark og led os gennem denne sundhedskrise.

Se i nåde til verden omkring os, både de lande som nu er hårdt ramt, og den trussel andre lande netop nu står overfor. Vær med alle dem som er på flugt og som ikke har hjemme nogen steder. Og husk på dem som vi andre glemmer.

Lad i denne tid påskens budskab om opstandelse, håb og liv, og om tilgivelse og kærlighed lyde i vores land og verden.

Amen

 

Asbjørn har udvalgt et orgelstykke til dagen:

https://www.youtube.com/watch?v=HjHnq_ZmwRI

Asbjørn skriver:

"Hvis jeg fik lov at sidde ved tangenterne til Mariæ Bebudelse, ville jeg helt klart til præludium spille denne koral af den tyske barokkomponist J. G. Walther over salmen ”Min sjæl, du Herren love”. Den er svær at spille, men en sikker vinder. Man kan høre, at salmemelodien løbende igennem stykket spilles i små bidder med pedalerne med den dybe og kraftige basun. Her er der ingen tvivl om budskabets betydning, fylde og storhed!"

 

 

Bibelvers til trøst (21. marts)

Opmuntrende bibelvers:

https://www.bibelselskabet.dk/bibelvers-til-troest-og-haab-i-en-corona-tid

 

 

Tanker og en bøn til 15. marts - af sognepræst Jakob Fink

Tanker og en bøn til Gud- d. 15. marts

af Sognepræst Jakob Fink

Salmernes bog kapitel 27 vers 1:

”Herren er mit lys og min frelse,

hvem skal jeg da frygte?

Herren er værn for mit liv,

hvem skal jeg da være bange for?”

 

Det har været nogle helt specielle dage siden onsdag, hvor Danmark lukkede ned. Der er en uhyggelig parallel til tiden for snart 80 år siden hvor Danmark blev besat og på mange måder lukket ned, ikke af virus, men af nazister. 

Det var meningen at der i dag skulle være gudstjeneste i Thorsø kirke, og at vi i fælles flok efter gudstjenesten ville gå ud til mindestenen for Frihedskæmperen på Thorsø kirkegård og dér ligge en mindekrans. For i fredags var det 75 år siden at den dengang 20-årige frihedskæmper Sven Egon Nielsen fra Thorsø blev henrettet i Ryvangen den 13. marts 1945 - kun to måneder før Danmarks befrielse.

Selvom vi ikke kunne gøre det i fælles flok i dag, blev der dog lagt en krans ved stenen i fredags på årsdagen - for nok kan en virus lukke ned for mange ting, men den må dog ikke få os til at glemme det vigtige. Vi må ikke glemme at vi er en del af en større historie, at vi i dag står på skuldrene af dem som levede og kæmpede før os –  forbilleder og helte der viser os vejen frem i dag.

Af forunderlige grunde falder 75-årsdagen for Sven Egons dødsdag sammen med en af de værste kriser Danmark har oplevet i nyere tid – coronavirus. 

Sven Egon Nielsen kan minde os om hvad det vigtige er i svære tider, nemlig det der blev sunget ved hans kiste: ”Kæmp for alt, hvad du har kært” (3. vers i Salmen ”Altid frejdig”)

Vi skal i dag heldigvis ikke kæmpe som under frihedskampen, hvor mennesker og folk kæmpede mod hinanden. Men vi står over for en fælles fjende – en virus – som vi sammen må kæmpe mod: Nogle må gøre det ved at tage på arbejde, andre må gøre det ved at blive hjemme og holde afstand.

Lige nu lukker vi os måske inde i vores hjem og i familierne, men vi må ikke glemme at vi også er en del af et større samfund af et fælles Danmark. Og selvom Danmark nu lukker grænserne er vi jo stadigvæk en del af en større verden. 

Vi kan måske hver især virke ubetydelig i det store hele – men hver af os må tage kampen dér, hvor vi er: Kampen for at holde modet oppe – og holde frygten nede. Kampen for at finde overskud til andre. Kampen for at se lyspunkterne, og ikke lade sig suge ind af dystre og mørke tanker. Kæmpe ved at udfylde den rolle man hver især har, og bruge sine evner og talenter.

Vi lever ikke vores liv for os selv, vi lever med hinanden og vi lever for hinanden. Det var det som Jesus viste i liv og handling - næstekærlighed.

Vi er måske hver især skrøbelige og kan føle afmagt i den nuværende situation – for det viser sig jo at der er grænser for, hvad vi selv kan bestemme og gøre noget ved.

Der hvor grænsen for vores egen magt når – der er der ikke meget andet at gøre end at bede. For i bøn til Gud anderkender vi vores afmagt, og vender os til det som er større end os selv. Jesus lærte os ”Fadervor” netop fordi vi trygt kan vende os til Gud i alle livets situationer, som et barn der tillidsfuld regner med og tror på at forældrene nok har styr på det meste.

Det kan godt være at bøn ikke ved et trylleslag forandrer verdenssituationen, men vi bliver selv forandret gennem bønnen - for måske forstår så, at vi ikke selv skal bære hele verdenssituationen på vore egne skuldre, men at Gud bærer verden i sin hånd, og at vi blot skal løfte det vi kan, der hvor vi er. 

 

Bøn:

Almægtige Gud, vor far

Hør vor bøn – lad os ikke i stikken.

Hjælp os lige nu - her hvor vi er.

I en verden som falder fra hinanden og hvor meningsløsheden hersker – så saml os op og vis os en vej vi kan gå.

Midt i vores magtesløshed, så giv os magt til alligevel at handle og gøre det som der skal til, og giv os tålmodighed til at kunne blive derhjemme og beskytte hinanden. 

Værn os mod sygdom og virus.

Helbred de syge, styrk de trætte, trøst de sørgende, vær nær ved de ensomme.

Hjælp læger, sundhedspersonel og alle os andre til at gøre din vilje her på jorden - giv os dine hænder, dine øjne, din mund, din visdom og dit hjerte for vores medmennesker. 

Tag vores statsminister og alle verdens ledere i hånden og led dem til at tage vise beslutninger.

Hjælp dem i verden der er på flugt og vær ned ved alle der lider under virus og sygdom.

Du kender os fuldt ud, og ved hvad vi har brug for allerede inden vi har sagt et ord – tak for det.

Amen

 

Organist Asbjørn Rosendal har udvalgt et orgelstykke til dagen:

https://www.youtube.com/watch?v=mNhsZDxyVsg&fbclid=IwAR0T2GgneRYprpCBqbsB-kiIHy2EzwZ3eMqMwdPDXywJAux6ZAPiHK3qJYQ

Domorganist i Roskilde, Bine Bryndorf, spiller her en af Buxtehudes orgelkoraler over salmen Vor Gud han er så fast en borg.