De kommende arrangementer

De 9 læsninger

Søndag den 17. december kl. 16.00 i Vejerslev Kirke

De ni læsninger er en tradition oprindelig fra England. 9 bibeltekster, som her til jul handler om Jesu fødsel og optakten til det, læses op.Ind i mellem er der sang og musik, som lægger op til læsningerne. I Vejerslev Kirke vil Spirerne (kirkernes børnekor), samt voksenkoret Harmoni stå for musikken. Spirerne starter med at gå Luciaoptog. Alle får mulighed for at synge med på fællessalmerne.

Kom og hør, hvad Harmoni, samt Spirerne har øvet sig på her i efteråret, og vær med til at synge julen ind.

"Det er ikke min skyld..."

Tirsdag den 23. januar kl 19.30 i Sognehuset 

 Psykoterapeut Steen Palmqvist, Assentoft holder et spændende foredrag. 

Skyldfølelse er en ubehagelig følelse - den ønsker vi for næsten enhver pris at undgå. Alligevel undgår vi ikke skyldfølelsen, som ofte kan dreje om i skam. Hvad er forskellen på skyld og skam - og hvordan håndterer vi disse stærke følelser, så de bliver til en styrke for os i stedet for et nederlag. Aftenens foredragsholder har arbejdet med mennesker gennem de sidste 40 år ud fra temaer som tro, diakoni, terapi og sjælesorg. Er uddannet psyko- og familieterapeut. Har nu egen praksis i Assentoft.  

Besøg hos tekstilkunstner

Mandag den 12. februar er der udflugt til tekstilkunstner Elín Stefánsdóttir, Vrinners på Mols.

Vi skal se når kunstneren arbejder ved væven med fremstilling af ny messehagler til Thorsø kirke. Hun laver også glaskunst og glas smykker og der er mulighed for at handle i hendes butik. Flot rundtur på Mols og medbragt kaffe undervejs. Pris for busture og kaffe kr. 50.00. Tilmelding senest den 8. februar til Erik Bertelsen 7175 2333 dog i perioden 26.01.2018 til 04.02.2018 til Jakob Fink 3070 7815 eller JFI@km.dk.  Afgang kl 13.00 fra Thorsø kirkes P plads.

Naturens skønhed trækker himlen ned til os!

Foredrag med billedkunstner Simon Aaen Tirsdag den 20. februar kl 19,30 i Sognehuset.

Simon Aaen udstiller billeder i Sognehuset i januar og februar måneder.

Kom til en inspirerende foredragsaften, hvor Simon Aaen vil fortælle om sit arbejde som billedkunstner.Få et unikt indblik i vejen fra inspiration til det færdige værk.Hør blandt andet om teknikken, processen og arbejdet med de store kirkeudsmykninger.Simon Aaen´s arbejdsområde som billedkunstner er Troen og Naturen.Han har udsmykket 3 kirker og 16 sognegårde, og er dermed en af landets yngste kirkekunstnere.Maleteknikken med de mange lag maling, giver værkerne en oplevelse af at være i konstant bevægelse og samtidig indbydes til ro og fordybelse.Man bliver som beskuer trukket ind i kunstnerens billedunivers og får lyst til at bruge sin egen fantasi og fordybe sig i værkerne.I de religiøse motiver er der plads til både tro og tvivl, men altid med en sikker forankring i den Teologiske og Kunsthistoriske tradition.

Fyraftentræf

Tirsdag den 6. marts kl. 17.00 Thorsø kirke 

Efter en kort gudstjeneste er der fælles middag i Sognehuset samt et spændende foredrag "Kvinde i en mandeverden" af politiassistent Birgitte Jakobsen, der fortæller om hverdagen i en mandsdomineret verden. Birgitte Jakobsen har bl.a. medvirket i flere TV programmer. Tilmelding senest den 28. februar til e.bertelsen@mail.tele.dk eller 7175 2333