Thorsø Kirke

 

Orientering fra Thorsø menighedsråd

Alle menighedsrådsmøder er offentlige og afholdes i Sognehuset, Kirkegade 23, Thorsø.

Dagsorden og bilag til møder og referat fra møder fås hos formanden Erik Bertelsen, Thorsølundvej 23, 8881 Thorsø 7175 2333

Alle er hjertelig velkommen til at kontakte menighedsrådet med forslag og andet vedrørende kirkens liv og vækst, samt andet af kirkelig interesse.

 

Ordinære menighedsrådsmøder 2018

Tirsdag den 9. januar kl. 16,30: Nytårstræf sammen med personale

Tirsdag den 16. januar kl. 16,00: Opfølgning på fremtidsværksted og mål for 2018

Onsdag den 21. februar kl. 16,00: Ordinært møde

Tirsdag den 13. marts kl. 16,00: Regnskab for 2017 forelægges

Onsdag den 25. april kl. 16,00: Ordinært møde 

Tirsdag den 15. maj kl. 16,00: Kirkesyn og budget bidrag for 2019

Tirsdag den 19. juni. kl. 16,00: Ordinært møde

Onsdag den 29. august kl. 16,00: Ordinært møde

Tirsdag den 18. september kl. 16,00: Forelæggelse af regnskab og af revisionsprotokol for 2017, samt endeligt budget for 2019

Onsdag den 14. november kl. 16,00: Konstituering mm

Thorsø kirkes historie

Byens ældste bygning

Thorsø kirke ligger i den nordlig del af byen og er oprindelig fra ca. 1200. Den består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk vest tårn. De romanske dele af kirken er oprindelig opført af frådsten og al. Materialet var porrøst og kom formentlig fra egnen omkring kirken.

Jordskælv i 1759

22. december 1759 var der et kraftigt jordskælv ude i Kattegat. Rystelserne bevirkede at Thorsø kirke blev meget kraftig beskadiget. Thorsø kirke hørte som de fleste kirker på egnene under Grevskabet Frijsenborg. Her fik man kongens godkendelse til helt at nedrive kirken. De lokale bønner fik det dog forhindret og kirken blev genopført.

Kirken kraftig ændret i 1867

Ved en højst ufølsom istandsættelse i 1867 er de oprindelige materialer i betydeligt omfang erstattet med mursten. Bedst bevaret er apsis, der udvendig er delt i fem felter af smalle lisener, der afsluttes af trykkede rundbuer. I midtfeltet sidder der et rundbuet vindue. Apsis’ blytag er i nyere tid forhøjet. Ved istandsættelsen i 1867 blev murene forhøjet med gesimser af små mursten. Fra samme tid er kamtakke gavlene på kor og skib. Et våbenhus i syd blev også fjernet i 1867. Begge de rundbuede døre er bevaret i tilmuret skikkelse, og i nordsiden har koret èt, skibet to genåbnede vinduer.

Tårn

Det sengotiske tårn af munkesten har krydshvælvet underrum, som mod skibet har en rund tårnbue, der er udmuret med dør, idet rummet fungerer som våbenhus. Tårnets ydre præges helt af en ombygning i 1898 og virker nygotisk. Ved en større restaurering af tårnet i 1980 viste der sig på tårnets nordvest side store dele af kirkens oprindelige materialer - jernal.

Lofter og hvælv

Indvendig har apsis halvkuppel hvælv. Kor og skib har kassettelofter. Korbuen er overpudset og har fra nyere dato haft en frise med kalkmalet dekoration med skriftsted. Denne dekoration blev overpudset ved en større renovering i 2012.

Stoleværk

Stoleværket er fra anden halvdel af 1800 tallet, antagelig 1867.

Kirkeklokken

Klokken er fra 1884. Automatisk ringning er installeret i efteråret 2005.

 

Alterpartiet

Alterpartiet i Thorsø kirke menes at være udført af en elev fra den førende østjyske billedsnitter Peder Jensen Koldings værksted. Den dateres normalt til omkring 1660. Regnskabet for Thorsø kirke omtaler såvel tavlen som dens mester I kirkeregnskabet for perioden maj 1685 til maj 1686 står der: "Betalt til Rasmus Christensen billedsnider udi Århus efter nøjeste fortingning for en tavle at gøre til kirken, penge 54 slettedaler". Navnet på en i gængs kunstlitteratur er herved kommet frem i lyset. Det er samtidig knyttet til et så karakteristisk værk, at det ud fra stilistiske træk også er muligt, at genfinde ham andre steder. En række værker, der har den skårne eller malede signatur "R.C.S." kan nu påvises at være udført af Rasmus Christensen. De er blevet udført som værkstedsarbejder fra Peder Jensens Kolding. Stafferinger er fra 1697- 98 af Morten Maler fra Randers.

Altermotivet

Hovedfeltet i alterpartiet er en lille kasseagtige scene, hvor "Den sidste nadver" forgår. Kristus sidder i midten bag bordet. Ved bordenderne står to apostle i profil. Foran bordet sidder Judas og en anden apostel. De har begge kvastede puder under sig og deres stole har fint svungne ben og ryglæn. Bag figurerne er ophængt et stort draperi på tværs af rummet og fra "loftet" hænger en flere armet lysekrone. Topfeltet viser den korsfæstede Kristus og som topfigur er fremstillet den opstandne Kristus med sejrsfane og omgivet af to romerske legioner.

Lysestager

De oprindelig balusterformede baroklysestager er antagelig fra 1737. I 1990’ blev de originale dog stjålet. Her blev der fremstillet kopier af de oprindelige

Kirkens tag

Kirkens nuværende teglstenstaget er oplagt i 2001. Tidligere var der skiffer på kirken.

Nyere renovering

Kirken var i 2012 gennem en gennemgribende indvendig renovering. Kirkens inventar og loftet blev nymalet, og murværket oppudset helt fra det oprindelige jernal. I den forbindelse blev der anskaffet et nyt maleri til kirkerummet, som kunstneren Christina Mosegaard udførte. Maleriet fik titlen ”Blomstre lad muld”.

Tyveri

Sommeren 2016 var kirken udsat for et større tyveri. 6 centrale figurer på det gamle alter blev stjålet. Ligeledes kirkens tre lysestager, dåbskande, oblatæske og kirkens 3 messehagler, samt duen under himlen over prædikestolen.

Thorsø sogn

Thorsø sogn dannede oprindeligt pastorat med Sall, som var hovedsognet, hvor præsten boede. I 1673 fik præsten i Vejerslev sin bror biskoppen overtalt til at overføre Thorsø som anneks til Vejerslev-Aidt pastorat. Præsten i Sall og Thorsø sogne fra 1637 til 1673 hed Chresten Nielsen