Udstilling i sognehuset af Kirstine Larson

I foråret 2018 har kirkerne været så heldig at kunne låne Kirstine Larsons billeder til udstilling i sognehuset.

Kirstine fortæller om sig selv:

"Jeg valgte i 1995 at fratræde mit bankjob for at prøve nye og kreative udfordringer. Jeg har deltaget i undervisning på kunstskoler i Randers og Silkeborg, studietur til Færøerne, reklamekursus på Jensens DTP Bureau, Billedværkstedet i Silkeborg og Intuitiv maleri hos Susanne Møberg. Jeg har arbejdet med akryl, akvarel og farvekridt, og de seneste år er foto blevet interessant. Jeg går gerne tæt på motivet for at give en ny oplevelse af vore omgivelser. Jeg har deltaget i udstillinger og åbne atelierdøre og udsmykket salgskontor og mødelokale hos XL-Byg i Gjern."

Billedet af undersiden af en mælkebøtte er på forsiden af Kirkeblad nr. 32.